Vi måler, planlægger og stiller krav til vores krop. Men husker vi også at lytte til den?
Forleden læste jeg en artikel i Børsen med overskriften:
"Din krop er ikke en maskine. Den er et kæledyr."
Artiklen handlede om den tyske forsker og forfatter Giulia Enders, der sætter spørgsmålstegn ved vores trang til hele tiden at måle og optimere kroppen.
Det fik mig til at tænke på, hvor meget vi egentlig forventer af vores krop.
Den skal holde os i gang, have energi til dagens opgaver, kunne præstere, når vi ønsker det, og helst ikke stå i vejen for alle vores planer.
Men hvor meget opmærksomhed giver vi den egentlig?
Vi er blevet gode til at måle – men er vi også gode til at mærke?
I dag har vi mange muligheder for at holde øje med vores sundhed.
Vi kan måle vores skridt, puls, søvn og meget andet.
Og det kan være rigtig gode hjælpemidler.
Men jeg tror også, vi skal passe på, at vi ikke bliver så optagede af tallene, at vi glemmer at mærke, hvordan vi egentlig har det.
For selvom vores ur fortæller os, at vi har sovet godt, kan vi stadig vågne og føle os trætte.
Og selvom vi endnu ikke har nået dagens skridtmål, kan kroppen måske have mere brug for hvile end endnu en gåtur.
Målinger kan give os nyttig viden, men de kan ikke fortælle os alt.
Vi har også brug for at lytte til os selv.
Hvis din krop var dit kæledyr
En af de ting, der gjorde størst indtryk på mig i artiklen, var sammenligningen med et kæledyr.
Forestil dig, at du har en hund.
Du sørger for, at den får mad, motion, hvile og omsorg.
Du lægger mærke til, hvis den virker træt eller ikke er helt sig selv.
Du ville næppe blive ved med at presse den, hvis den tydeligt havde brug for en pause.
Men hvad gør du, når din egen krop viser tegn på træthed?
Lytter du?
Eller tænker du, at du lige skal have ordnet lidt mere, inden du kan holde fri?
Jeg tror, mange af os er rigtig gode til at tage hensyn til andre, men knap så gode til at vise os selv den samme omsorg.
Jeg kender det også fra mig selv
Selvom jeg gennem mange år har arbejdet med at mærke kroppen og forstå dens signaler, sker det stadig, at jeg overhører dem.
For nylig var jeg på golfferie, hvor jeg spillede fem runder golf.
Da jeg kom hjem, kunne jeg godt mærke, at min krop var træt.
Men alligevel tog jeg i fitnesscenteret, og nogle dage senere spillede jeg endnu en runde golf.
Jeg havde jo en aftale, og jeg tænkte, at det nok skulle gå.
Men det gjorde det ikke.
Min krop reagerede med smerter, og jeg måtte have hjælp fra min fysioterapeut.
Når jeg ser tilbage, vidste jeg egentlig godt, at jeg havde brug for hvile.
Jeg valgte bare ikke at lytte.
Og det er måske netop sådan, mange af os kommer til at behandle kroppen.
Vi mærker godt signalerne, men vores tanker, planer og forventninger får lov til at bestemme.
At lytte til kroppen er også at tage ansvar
For mig handler det ikke om, at vi altid skal gøre det, vi umiddelbart har lyst til.
Nogle gange har vi brug for at bevæge os, selvom sofaen lokker.
Andre gange har vi brug for at hvile, selvom vi havde planlagt en masse.
Det handler om at finde balancen.
Og den finder vi ikke nødvendigvis gennem flere regler eller endnu mere kontrol.
Vi finder den blandt andet ved at blive bedre til at mærke efter.
En lille øvelse i omsorg for kroppen
Prøv at sætte dig et roligt sted i et par minutter.
Mærk fødderne mod gulvet.
Træk vejret roligt, og giv dig selv lov til bare at være.
Ret så opmærksomheden mod din krop.
Hvordan har du det egentlig lige nu?
Er du træt, anspændt eller fuld af energi?
Har du brug for bevægelse, en pause eller måske bare et øjebliks ro?
Du behøver ikke finde det rigtige svar.
Det vigtigste er, at du giver dig selv tid til at mærke efter.
Og måske kan du spørge dig selv:
Hvis min krop var én, jeg holdt rigtig meget af, hvad ville jeg så gøre for den i dag?
At finde hjem til sig selv
Det er netop denne kontakt til kroppen, som er omdrejningspunktet i min kommende bog Når kroppen kalder – en vej til at mærke din krop og lytte til dens signaler.
For gennem livet kan vi komme så langt væk fra os selv, at vi næsten glemmer, hvordan det føles at mærke vores egne behov.
Vi bliver optagede af det, vi skal, det andre forventer, og alt det, vi gerne vil nå.
Men kroppen er med os hele vejen.
Og vi kan begynde at skabe en bedre kontakt til den, uanset hvor længe vi har overhørt dens signaler.
Måske starter det med noget så enkelt som at sætte tempoet lidt ned.
Mærke efter.
Og møde os selv med den samme omsorg, som vi så naturligt giver andre.
Har du lyst til at blive bedre til at mærke dig selv og dine egne behov, kan du læse mere om mine personlige samtaler og min kommende bog her på hjemmesiden.
Hvis du oplever at du også tænker på din krop som en maskine, men har lyst at drage mere omsorg for din krop, er du velkommen til at kontakte mig.
Vil du hellere begynde stille og roligt, kan du tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og få flere tanker og inspiration fra mig.