Når kroppen kalder

Min krop fortalte mig at noget måtte forandres

For omkring 40 år siden begyndte min krop at fortælle mig, at noget i mit liv måtte forandres.

Jeg havde en travl hverdag med fuldtidsarbejde, to små børn og undervisning om aftenen. Min mand arbejdede også meget, og jeg forsøgte at få det hele til at hænge sammen.

Udefra så mit liv godt ud. Jeg havde en dejlig mand, børn, et nyt hus og et spændende arbejde. Alligevel voksede der gennem flere år en indre utilfredshed, som jeg ikke kunne forklare.

Når jeg tilsyneladende havde alt det, jeg kunne ønske mig, tænkte jeg, at der måtte være noget galt med mig.

I dag ser jeg anderledes på det.

Der var ikke noget galt med mig. Jeg var kommet for langt væk fra mig selv. Jeg var blevet god til at tage ansvar, klare det hele og mærke, hvad andre havde brug for – men jeg havde mistet kontakten til mine egne behov og grænser.

Jeg lyttede ikke til de små signaler. Derfor måtte kroppen efterhånden tale højere.

Jeg følte mig ikke længere magtesløs

Da jeg havde det allersværest, bad jeg om hjælp. Jeg længtes efter, at noget måtte forandre sig, selvom jeg endnu ikke vidste hvordan.

Hjælpen kom i en form, jeg ikke havde forventet.

En dag fortalte min mand, at han havde tilmeldt os et kursus med blandt andre en clairvoyant, en healer og en astrolog. Kurset blev begyndelsen på en ny vej for mig.

For første gang oplevede jeg, at jeg kunne gøre noget aktivt for at få det bedre. Indtil da havde jeg følt mig magtesløs, fordi jeg ikke forstod min uro eller vidste, hvad jeg skulle stille op med den.

Jeg begyndte at læse om personlig og spirituel udvikling. Jeg deltog i kurser og gik i terapi. Langsomt blev jeg mere bevidst om de oplevelser, følelser og mønstre, jeg havde med mig.

Jeg opdagede også, hvordan mine egne bekymringer, forventninger og krav til mig selv var med til at holde uroen i live.

Det blev ikke en hurtig forandring. Det blev en lang og vigtig vej hjem til mig selv.

Med tiden valgte jeg at sige mit vellønnede arbejde som revisor op og uddanne mig til psykoterapeut.

Hvad prøver din krop at fortælle dig?

Kroppens signaler kan vise sig på mange måder.

Måske mærker du:

• En uro, du ikke helt kan forklare
• En træthed, der ikke forsvinder, selvom du hviler dig
• Spændinger eller ubehag i kroppen
• At glæden og overskuddet er blevet mindre
• At du lettere bliver ked af det eller irritabel
• At du har svært ved at mærke, hvad du selv har lyst til
• At du fortsætter, selvom noget i dig siger stop

Sådanne signaler kan have mange årsager og skal ikke fortolkes på én bestemt måde. Ved vedvarende eller bekymrende symptomer er det vigtigt at tale med sin læge.

Men signalerne kan også være en invitation til at standse op og blive nysgerrig:

• Hvordan har jeg det egentlig?
• Hvad har jeg brug for?
• Er der noget i mit liv, som ikke længere føles rigtigt for mig?

Vi mister sjældent kontakten til os selv fra den ene dag til den anden. Det sker ofte lidt efter lidt.

Hver gang vi mærker et nej, men siger ja.

Hver gang vi fortsætter, selvom vi har brug for en pause.

Hver gang vi gør det, der forventes af os, uden at spørge, hvad vi selv længes efter.

Ikke fordi vi ønsker at svigte os selv, men fordi vi måske har lært at være stærke, tage ansvar og være der for andre.

Kroppen som din indre vejviser

I dag ser jeg kroppen som en indre vejviser.

Den giver ikke altid færdige svar, men den kan hjælpe os med at opdage, når vi er på vej væk fra os selv.

Når vi begynder at lytte, kan vi langsomt lære at skelne mellem det, vi gør af pligt, frygt eller gammel vane, og det, der føles sandt og rigtigt for os.

For mig hænger kroppen og det spirituelle sammen. Jeg oplever, at det også kan være noget dybere i os, der kalder, når det liv, vi lever, ikke længere stemmer overens med den, vi er.

Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal ændre hele vores liv. Nogle gange begynder forandringen med noget meget lille:

En pause.

Et ærligt nej.

En stille stund i naturen.

Eller et øjeblik, hvor vi mærker kroppen og spørger os selv:

Hvad har jeg brug for lige nu?

En lille øvelse

Du kan begynde med at sætte dig et roligt sted og mærke dine fødder mod gulvet.

Tag et par rolige åndedrag, og læg mærke til, hvordan kroppen har det. Du behøver ikke ændre noget.

Spørg stille dig selv:

Er der noget, jeg har brug for at lytte til i dag?

Måske kommer der et svar. Måske gør der ikke.

Det vigtigste er, at du et øjeblik vender opmærksomheden hjem til dig selv.

Forandring kræver mod

Måske ved du allerede, at noget i dit liv har brug for at forandre sig.

Det kan være svært at handle på. Måske er du usikker på, hvad du skal gøre. Måske er du bange for konsekvenserne eller for at skuffe andre. Måske har du været vant til at tilsidesætte dig selv så længe, at du ikke længere ved, hvad du selv har brug for.

Her kan det være hjælpsomt at have et menneske at følges med.

I et terapeutisk forløb kan vi sammen undersøge de tanker, følelser og gamle mønstre, som står i vejen for, at du kan mærke dig selv og sætte de grænser, du har brug for.

Jeg inddrager både det terapeutiske, kroppen og – når det giver mening for dig – det spirituelle. Ikke for at give dig færdige svar, men for at støtte dig i at finde dine egne.

For vejen hjem til dig selv begynder ikke med, at du skal være anderledes.

Den begynder med, at du stopper op og lytter.