Taknemmelighed – få mere af det gode i livet

For nogle år siden læste jeg bogen Taknemmelighedens gave af John Kralik.

Den gjorde stort indtryk på mig og gav mig lyst til at arbejde mere bevidst med taknemmelighed i mit eget liv.

Ikke som en måde at fornægte det, der er svært, men som en hjælp til også at få øje på det, der allerede er godt.

Da John havde mistet blikket for det gode

I bogen fortæller John Kralik om en periode, hvor meget i hans liv var gået skævt.

Hans arbejde gik dårligt, han var blevet skilt, og kontakten til hans børn var ikke, som han ønskede. Han følte sig ensom og havde svært ved at se en vej frem.

På en gåtur fik han den tanke, at han måtte lære at være taknemmelig for det, han havde.

Han besluttede sig for at skrive 365 takkebreve – ét til hvert af de mennesker, der på forskellige måder havde gjort noget godt for ham.

Det blev begyndelsen på en forandring.

Ikke fordi alle hans problemer forsvandt fra den ene dag til den anden, men fordi han begyndte at lægge mærke til noget andet. I stedet for kun at se det, der manglede eller var gået galt, fik han øje på de mennesker, den hjælp og de små handlinger, der allerede havde været en del af hans liv.

Og når han udtrykte sin taknemmelighed, påvirkede det også hans relationer.

Mine egne takkebreve

Da jeg havde læst bogen, besluttede jeg, at jeg også ville skrive takkebreve.

Jeg nåede aldrig op på 365. Men jeg skrev til flere af de mennesker, som havde haft betydning for mig.

For ikke så længe siden fortalte en af dem, at hun stadig havde mit brev liggende. En gang imellem tog hun det frem og læste det igen, og det varmede hende hver gang.

Det rørte mig.

Jeg havde skrevet brevet for at fortælle, hvad hun havde betydet for mig. Men jeg havde ikke forestillet mig, at mine ord stadig ville have værdi for hende så mange år senere.

Det mindede mig om, at taknemmelighed ikke kun gør noget ved os selv. Når vi udtrykker den, kan den også blive en gave til et andet menneske.

Det svære må også være der

Taknemmelighed betyder ikke, at vi skal overse sorg, bekymringer eller det, der ikke fungerer.

Vi skal ikke tvinge os selv til at være positive, når livet gør ondt.

Men selv i en vanskelig periode kan der nogle gange være et lille øjeblik, et menneske eller noget i naturen, som gør dagen lettere.

Når vi lægger mærke til det, forsvinder det svære ikke. Men det får måske ikke lov til at fylde hele billedet.

Det er en vigtig forskel.

En lille øvelse i taknemmelighed

Prøv i en periode at afslutte dagen med at skrive tre ting ned, som du er taknemmelig for.

De behøver ikke være store eller særlige.

Det kan være:

• noget, der gjorde dig glad
• et menneske, der viste dig venlighed
• noget, du selv lykkedes med
• et øjeblik med ro
• noget smukt, du lagde mærke til
• noget, din krop gjorde muligt for dig

Prøv også at mærke efter, hvad det vækker i dig, frem for blot at skrive ordene som endnu en opgave, der skal klares.

Måske får du lyst til at gå et skridt videre og skrive til et menneske, som har haft betydning for dig.

Fortæl helt enkelt, hvad personen har givet dig, og hvorfor du er taknemmelig.

Du ved ikke altid, hvor stor betydning dine ord kan få.

Hvad får du øje på?

Det, vi giver vores opmærksomhed, bliver ofte mere synligt for os.

Hvis vi kun leder efter det, der mangler, vil manglerne fylde meget. Når vi også begynder at lægge mærke til det, der støtter, glæder og nærer os, bliver vores billede af livet større.

Så prøv at spørge dig selv:

Hvad er jeg taknemmelig for lige nu?

Og måske også:

Er der et menneske, som har brug for at høre, hvad han eller hun har betydet for mig?